Nye danske hits – min playlist til Spil Dansk Dagen

Så er den ged barberet!

IMG_4112

I dag starter Movember – og den vilde jagt på årets overskæg. Den titel kommer jeg næppe til at erobre, men jeg vil gøre et helhjertet forsøg. Jeg har aldrig før haft overskæg og har temmelig bange anelser for mit potentiale på det her punkt. Da jeg var lille var jeg kæmpe fan af Freddie Mercury, men en skovsnegl som hans er plain down urealistisk. Til gengæld har jeg det sådan, at hvis jeg sidst på måneden er lykkedes med at gro et eller andet, som virker til at være med vilje – og ikke bare ligner, at jeg har glemt at barbere mig i et par dage – så bliver jeg sgu årets gladeste ”Mo Bro”.

Et skridt frem og to tilbage må være en fin beskrivelse af indledningen i går, hvor der var ”shave down” på Carl’s Barber Shop. Alt hvad jeg havde sparet op af ansigtsbehåring blev effektiv taget fra mig efter alle kunstens regler. Varme håndklæder, kolde håndklæder, skum i fjæset og en bajer ved hånden – det var vel lørdag formiddag – og så var den ged barberet.

Starten er gået og nu skal skægget bare gro. Jeg kommer sikkert til at skrive modløse indlæg med spørgsmål om tips og tricks og forslag til gødning, men det bliver sjovt og jeg glæder mig.

Anstrengelser kommer I til at kunne følge her, på min insta og min facebook, for selvom det ikke bliver det største ’Mo’ i skoven, har jeg som ambassadør for Movember lovet at stille min dunede overlæbe til skue måneden igennem.

Vil du være med til at gøre en forskel, kan du joine os her.

Rigtig god Movember!

1 kommentar

  • Astrid

    Kom så med et billede af Mo’en her på bloggen, babe!! Vi vil se status efter uge ét!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nye danske hits – min playlist til Spil Dansk Dagen