Tips til den gode børnefødselsdag

”Du har fået mig til at vende 160 grader!”

andyop_workshop

Jeg bruger en stor del af min tid på at suse landet rundt og lave workshops for børn og unge om rapmusik. Det har jeg gjort lige siden en af mine venner for år tilbage spurgte, om jeg ville komme forbi og spille et par numre for hans elever. Min umiddelbare reaktion var dog mere ”tjoo” end ”juhuu, helt sikkert!” – for hvad pokker skulle jeg dog i en 7. klasse og hvad i alverden kunne de bruge et besøg af mig til? En hel masse, viste det sig…

Det var i 2007. Siden har jeg været forbi 500 folkeskoler – næsten en tredjedel af SAMTLIGE skoler i landet. I går var jeg på besøg hos 5. årgang på Sortedamskolen i København og i dag var jeg i Roskilde. Næste uge går turen til Næstved og Esbjerg. Ugen efter Viborg, Ærø og Vordingborg. Og sådan fortsætter det resten af foråret. Mit rejsekort er rødglødende og jeg elsker det.

For det giver bare rigtig god mening. Både for mig og de tusindvis af unge mennesker, jeg har optrådt for. De lærer en masse om rap og får udvidet deres musikalske horisont – som én engang sagde til mig efter et arrangement: ”normalt kan jeg ikke lide rapmusik, men du har fået mig til at vende 160 grader!”

Alt sammen rigtig fedt – også selvom de sidste grader ikke lige kom i hus… Men den store gevinst ligger et helt andet sted. En vigtig del af mine workshops består nemlig i, at eleverne selv skal prøve at rappe. Og det er saftsuseme en stor udfordring, skal jeg hilse at sige. Særligt for X-factor-generationen, der er vant til at se selv de mindste fejltrin blive udstillet og hånet på tv og sociale medier. De er vokset op i en verden, hvor prisen for at dumme sig er højere end nogensinde. Man skal helst ikke træde ved siden af – så hellere lade være med at træde.

Alligevel lykkes det næsten altid at få alle deltagerne op på scenen og bare fyre den af med en mikrofon i hånden. Det er tydeligt for enhver i lokalet, at der er noget på spil. De fleste vil egentlig helst være fri, men jeg insisterer på, at de kan og at de skal – og giver dem et kærligt, men bestemt skub. Og det virker. Som en af børnene sagde til workshoppen i København forleden efter at have grebet mikrofonen for første gang: ”Jeg var vildt nervøs og troede det ville gå rigtig dårligt. Men så sagde jeg til mig selv, at jeg skulle være ligeglad med, hvad de andre tænker og bare gøre det. Og så var det jo bare vildt fedt!”

Det rører noget i mig hver gang. Måske fordi jeg kan huske følelsen af ikke at turde. Da jeg var lille var jeg både genert og tilbageholdende – bestemt ikke typen, der bare indtog rummet og stormede op på scenen. Jeg ville gerne. Men turde ikke. Havde slet ikke selvtillid nok til at stikke næsen frem på den måde. Hvordan det lykkedes mig at besejre den frygt, ved jeg egentlig ikke helt – men det kom i hvert fald ikke af sig selv.

Det gør det heller ikke for de unge, jeg møder til mine workshops. Hvad der helt præcist gør udslaget er svært at sige, men det hjælper nok på det hele, at jeg ikke er deres lærer, men en ”sej rapper”, som de ser op til. Vi flytter grænser og rykker ved noget, som er større end musik. Rappen er et fantastisk redskab til at bearbejde det, der kan være svært – og jeg bliver glad hver eneste gang det lykkedes at hjælpe en med ikke bare at stille sig frem, men også at håndtere de tanker man tumler med når man er ung. Det er for fedt – også selvom der stadig er rum for forbedring. 160 grader er rigeligt på én eftermiddag.

1 kommentar

  • Astrid

    Deres sådan lidt ‘Find Holger’ over billedet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tips til den gode børnefødselsdag