Tid er en luksusvare, det’ syret, ikk?

Om et halvt år der gik på 2 minutter

Bjørn_andyblogJeg fatter det simpelthen ikke. For et øjeblik siden var han en skrøbelig lille prut, der dårligt nok kunne åbne øjnene. Kort før det lå han inde i maven. Og nu – ja, nu øver han sig i at kravle, mens han sender flirtende blikke og klukler, så man bliver blød om hjertet.

Bjørn er blevet et halvt år på 2 minutter. Sådan føles det i hvert fald. Og jeg er vild med det. Ikke fordi han var en træls type, da han var helt spæd – han er bare sjovere nu. Og det er for vildt at opleve, at han vokser og udvikler sig hver eneste dag.

Snart står den sikkert på blå mandag og akavede snakke om blomster og bier. Det går så stærkt – husk at nyde det! Sådan siger alle folk, der har været der selv og blev ramt af chok, da ungerne pludselig flyttede hjemmefra. Og den er sikkert god nok. Før vi aner det, er de små blevet store.

Men det gør nu ikke så meget. Jeg hører ikke til den sentimentale slags, der synes det er vemodigt og trist, at børnene bliver større og ikke længere er små og nuttede. Det bilder jeg mig i hvert fald ind, at jeg ikke er – har jo ikke prøvet det sådan for alvor endnu. Indtil videre synes jeg bare det er fedt, at de vokser og hele tiden kan nye ting.

Vores ældste er begyndt at spille skak – fandme om ikke hun vandt over mig forleden – og skal synge solo til en koncert i næste weekend. For syv år siden var det hende, der kæmpede for at lære at kravle. Nu kigger hun på sin yngste lillebror med betagede øjne og siger, at han er ”vores lykkes smed”.

Det er de alle sammen, de kære små – og store. Jeg glæder mig til de næste 2 minutter.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tid er en luksusvare, det’ syret, ikk?