Amy og musikbranchens bagside

Noget til ungerne – og lidt til far ☺

elefantvask_andyblog

To smækre kvinder synger og danser i mit fjernsyn. Der er sæbeskum og gang i autotunen. Og nej, der er ikke tale om den nyeste musikvideo med Nicki Minaj – men tværtimod det helt geniale program på Ramasjang, der hedder Elefantvask.

Du ved godt, hvad det er for et program jeg taler om. I al fald hvis du er mellem 2 og 7 år gammel. Eller far til et eller flere børn i den alder 😉

Indrømmet: der er lidt langt mellem snapsene, når menuen ellers mest står på Barbie’s forfærdelige pige-intrige-univers eller Jake og Ønskeøens Piraters super amerikanske og ekstremt pædagogiske stil – hvor piraterne selvfølgelig har redningsveste på, når de sejler ud i jollen og dine børn skal stå og tale med tv-skærmen for maksimal stimuli….

Men-men-men: så er det godt, at licens er noget vi giver til hinanden og at vi har Ramasjang til at levere solid underholdning, når Johanne og Rebecca slår dørene op og løser dagens udfordring i Elefant-vaskeriet!

Jeg troede længe, at det kun var mig, der synes det var underholdning med en masse til ungerne – og lidt til far. Men efter et opslag fra MMLeiLange er jeg faldet i snak med flere fædre om programmet, der gør ulvetimen lidt lettere at komme igennem for både store og små.

Uanset om det er hensigten eller ej skal der lyde en stor tak til programredaktionen på Ramasjang. Når de to vaskeri-ejere tager teten i intro-sangen og synger: ’Vi er her – vi er altid klar – kom nu med det bedste og det mest beskidte som du har’ – så bliver det lidt lettere at overskue snotnæser, søskendekonflikter og almindelig skrig-og-skrål! 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Amy og musikbranchens bagside