Modeller på min pik

Mellem curling og sort skole (+bogkonkurrence!)

robuste_boern_andyblogVil du have den røde kop eller den blå? Nej? Ingen af dem? Hvad med den gule? Prøv med den gule. Den er fin. Ligesom de andre – det kan jo være lige meget, ikk? Nej? Hellere den blå?

Jeg har taget mig selv i det tusind gange. Forhandlinger med ungerne om noget, de nok ikke burde have indflydelse på. Farven på kopperne. Sengetiderne. Længden på badet. Tempoet på gåturen hjem fra børnehaven. De er benhårde, de små krapyl. Man skal jo fandme være en ren Claus Hjort i de forhandlinger. Og alligevel ender ungerne som regel med at stå som vindere.

Eller tabere?

For er det overhovedet nogen god ide, det der med at lade børnene bestemme så meget? Vi gør det alle sammen. Nogen mere end andre, men jeg gætter på, at de fleste moderne børneforældre kan snakke med her. Vi er sindssygt demokratiske, ekstremt optagede af deres behov og velbefindende – og det er vel godt. Rigtig godt endda, vil jeg mene. Men medaljen har en rimelig heftig bagside. For lige pludselig gider de små ikke høre efter længere.

Jeg tænker over det hver gang jeg går forbi en mor eller far, der står med favnen fuld af indkøbsposer og diskuterer med lille Vega Maja-Megastjerne – eller hvad sådan en størrelse hedder nu om dage – om ikke godt vi kunne gå lidt hurtigere, så klokken ikke bliver midnat før vi kommer hjem. Det kunne vi ikke, mener ungen. Og hvad gør man så? Venter, tilsyneladende. Prøver igen. Kom nu, skat, vil du ikke godt høre efter? Please? Nej. Nope. Nix. Glem det.

Jeg tænker, at det der sgu ikke kan være særlig smart. Altså, du får ondt i ryggen af at stå der med alle de poser, du kommer til at stresse maksimalt over aftensmaden, som kommer alt for sent i gang og krapylet ender med at blive overtræt og sulten og gå helt amok. Ragnarok venter dig, min kære. Men jeg forstår dig. Jeg ville have gjort præcis det samme.

For hvordan hulen sætter man grænser for sine børn og får dem til at makke ret uden at blive sådan en gammeldags ”hold-kæft-og-sid-stille-eller-gå-ned-på-værelset-uden-aftensmad”-type?

Problemet er, at det ikke kun er vores problem. Forældrenes. Det er nemlig ikke godt for børnene at bestemme det hele. De skal jo gerne opleve, at der bliver sat grænser. Ellers får de ADHD og kan ikke sidde stille i skolen. De bliver usikre på sig selv og har ikke noget at stå imod med, når virkeligheden rammer dem en dag. Og det var jo ikke lige det, vi gik efter.

Men hvad gør man så?

Der er ikke noget let svar. Faktisk vil jeg vove at påstå, at lige præcis det her er en af de allerstørste udfordringer for vores tids forældre. Det mener Per Schultz Jørgensen også. Han er psykolog, professor emeritus og tidligere formand for Børnerådet. Faktisk har han lige skrevet en hel bog om emnet.

Per Schultz Jørgensen efterlyser et paradigmeskifte indenfor børneopdragelse. Væk med curlingforældre og ubegrænset frihed. Børn skal i stedet lære, hvordan de bliver mere robuste. Ansvar, pligter og inddragelse er løsningen, lyder det. Men han vil ikke tilbage til den autoritære opdragelsesform – der er en tredje vej, en slags gylden middelvej mellem det alt for strenge og det alt for frie, mener professoren.

Temmelig interessant, tænkte jeg, da jeg faldt over atiklen i JP efter to koncerter i Jylland i sidste måned. Jeg sad på hotellet og havde en sjælden ledig stund med en kop kaffe og avis – langt væk fra ungerne og den daglige rutine derhjemme. Det er svært at stoppe op og få perspektiv på tingene, mens man står midt i kaos, så jeg skyndte mig at bestille bogen og venter nu på den næste ledige stund, så jeg kan læse mere og blive klogere.

I mellemtiden vil jeg give jer derude samme mulighed. Jeg har nemlig fået lov til at lave en lille konkurrence og udlodde tre eksemplarer af ”Robuste børn”. Det eneste man skal gøre er at svare på spørgsmålet nedenfor – skriv svaret i kommentarfeltet og kryds fingre for, at dit navn er blandt vinderne, når jeg trækker lod mellem alle de rigtige besvarelser søndag d. 9. april kl. 21. Vinderne får direkte besked.

Spørgsmål: Hvad er titlen på Per Schultz Jørgensens nye bog?

A) Robuste børn
B) Opblæste børn

😉

   

10 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Modeller på min pik