Antiklimaks waiting to happen…

Lykken er… at se Star Wars med ungerne!

StarWars_andyblog

Der er gået totalt Star Wars i den herhjemme. Malte er Luke, Karla er Leia – og jeg er Dødstjernen! Der bliver fægtet med lyssværd, fløjet med x-wings og nynnet tema-melodier til den helt store guldmedalje.

Skattejagten til Maltes fødselsdag handlede om Luke og Darth Vader, og de fleste af gaverne havde noget med Star Wars at gøre. Selv strømperne er der Storm Troopers på. Godnatsangene bliver modificeret efter ungernes ønsker, så den nu hedder ”Se min kjole, den er grøn er som græsset… fordi at Yoda er min ven”. Selv Disney Sjov har vi erstattet med Star Wars.

Det hele startede en søndag formiddag lidt efter jul. Astrid slumrede med lille-Bjørnen og de to store var gået ind på værelset efter en hurtig skål havregryn. Jeg havde en biografaftale næste dag og skulle ind at se den nye Star Wars-film – wuhuu! – og så så jeg lige mit snit til at få genopfrisket historien, mens ungerne legede og der var en sjælden rolig stund. På med de gamle dvd’er, gang i popcornsmaskinen og – jeg kom ikke længere end til åbningscenen i den første film, hvor rebellerne bliver suget ind af Vader og co. Meget symptomatisk, her troede jeg lige, at jeg kunne stikke af, men nej, det er umuligt at undslippe.

Ungerne kom løbende og spurgte hvad jeg så. De havde aldrig hørt om Star Wars før og ville gerne se med. Den går ikke, tænkte jeg umiddelbart, for det er jo ikke for børn med alle de lyssværd, onde kræfter og uhyggelige væsner. Og så er det på engelsk. Nej, vi kunne prøve nogle af de der tegnefilm med Star Wars, foreslog jeg, men det var de ikke interesseret i. Det ville se det, som jeg så. Og det gjorde vi så.

Da Astrid og Bjørn, der imellemtiden og helt uvidende havde fået rollen som R2D2, kom op, trådte de ind i et af de mest hyggelige øjeblikke længe. Jeg sad i sofaen med de to store og alle var totalt opslugte af kampen mellem det gode og det onde i en fjern, fjern galakse. Hvor var det bare helt enormt fantastisk!

Jeg var helt vild med Star Wars, da jeg var lille. Min ven og jeg så den samme sekvens optaget på tysk fjernsyn igen og igen – vi forstod ikke en klap, men det var bare vildt fascinerende. Der er noget magisk over Star Wars, som jeg blev fuldstændig fanget af. Så at sidde der i sofaen en søndag formiddag 25 år senere og se den samme film med mine to små rebeller på skødet, var en kæmpe stor oplevelse.

Og de var overhovedet ikke for små – Star Wars er jo så simpelt og ligetil et univers, at de små poder sagtens kan være med. Det ville have være en synd at sende dem i kødet på den seneste halvsløje tegnefilmsudgave. De er jo ikke dumme, de små – og de ting de ikke forstår giver jo bare anledning til gode snakke. Fx om hvor vigtigt det er, at man tror på sig selv – som da Luke opgiver at løfte sin flyver op af vandet, fordi han ikke har troen på, at det kan lade sig gøre.

Samtidig er det vidunderligt befriende, at prinsessen er sej. Ikke noget pusse-nusse-fis og ”hvornår-kommer-helten-og-redder-mig” her. Prinsesse Leia har nosser og tør gå i kødet på Darth Vader, hun er lederen, der går foran og instruerer rebellernes piloter inden de vigtige missioner. Karla er stor fan – og far er stolt og glad.

Læs også: Konger får prinsesser

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Antiklimaks waiting to happen…