Er du TopGunn?!

Konger får prinsesser…

prinsesser3

Jeg er far – til en pige og en dreng – og har endnu en søn på vej.

Der er dem, der siger, at mænd får sønner, men konger får prinsesser – og der er da heller ikke nogen tvivl om, at min datter har en helt særlig plads i mit hjerte. Det har min søn også – og det kommer den tredje bulderbasse også til at få.

Men altså: om vi vil det eller ej, så er der nogle ting, der melder sig på banen, når man er far til en pige. Og også ting jeg ikke i min vildeste fantasi ville have forestillet mig, at jeg ville have nogen holdning til what-so-ever, hvis nogen havde prikket mig på skulderen til fødselsforberedelsen der for 7 års tid siden.

Nemlig: prinsesser. Lyserødt tyl, diademer, udklædningskjoler. Tøj med prinsesser trykt på. Bøger om prinsesser, med prinsesser og for prinsesser. De rigtige, populære prinsesser – og dem der bare er totalt old news og pinlige. Frost-hysteri og hysteriske debatter om rollemodeller. Hvis du har en datter, så ved du hvad jeg taler om – ikke?

Vi har altid haft det sådan, at børn skal være børn – uanset om de så er piger eller drenge. Og vil vores søn lege med dukker eller have tyl-nederdel på, så skal han bare give den gas. Vil vores datter helst have jeans på og trækker mudderpølen mere end beauty-salonen – så er det cool. Men vi har også måttet se i øjnene, at vores søn har elsket biler, flyvemaskiner og slåskampe fra han satte sine små tykke ben i vuggestuen, mens vores datter efterhånden har et udklædnings-klædeskab, der kunne gøre den fineste Hellerup-dame grøn i hovedet af misundelse.

Sådan er det – og sådan er de. Vi sørger for at udfordre dem hver især – men giver dem også plads til at lege i lige det univers, der nu optager dem.

Alligevel skal jeg blankt indrømme, at det var en lidt stolt far, der hørte sin datter komme hjem en dag og erklære: Prinsesser er altså ikke særligt seje. I hvert fald ikke særligt mange af dem. De sidder ligesom bare og venter på, at der kommer nogen og gør tingene for dem – redder dem og sådan.

Yes – that’s my girl! Handlekraft, selvværd og allerede nu en oplevelse af, at verden, den skal man sgu skabe selv. Det er den slags kvinder, som rappen oprindeligt hyldede – og ikke de bimbos, der med minimal påklædning alene spiller rollen som mandens tilbehør.

Så nu dyrker vi de seje prinsesser, der heldigvis er derude: Modig, der ikke vil finde sig i at blive reduceret til en pyntegenstand på et slot – når nu hun elsker at ride og skyde med bue og pil. Mulan, der ikke finder sig i, at kun mænd kan kæmpe i hæren, da hun oplever det land hun elsker blive angrebet.

Og sådan set også både Anna og Elsa fra Frost, på hver deres måde – selvom de har været meget udskældte i den offentlige debat for deres vuggende hofter og stramme kjoler. Men tænk lige engang over det: Elsa skrider fra den rolle hun har været tvunget ind i som kommende regent og beslutter sig for at være tro mod den hun er. Anna tager sagen i egen hånd og lader prins Hans tilbage og passe – ikke hus og børn, men næsten – mens hun drager ud for at redde sin søster. Og i sidste ende er det de to kvinder, der redder hinanden – helt uden behov for nogen prins eller anden mandsperson. En pointe, der jo faktisk sammen med Elsas sang om at smide lænkerne og give sig selv lov til at være den man er, har fået Fox News og andre højrefløjsere i USA til at anklage Frost-filmen for at være sexistisk og skadelig for små drenges maskulinitet 🙂

Så: jeg er stolt af min prinsesse. Konge-stolt! Og især fordi hun har grejet, at piger ligeså godt som drenge kan tage sagen i egen hånd og skabe det liv de vil.

   

1 kommentar

  • Julie T

    Åh Andreas, så kom jeg endelig ind på din blog og faldt over dit prinsesseindlæg, der på mange måder trøster mit blødende, kønspolitiske hjerte! Tak!
    Når nu også min datter har lagt sin kærlighed hos prinsesserne – og elsker lyserød og Elsa-blåt..
    Hvordan finder man balancen og undgår at begrænse sin datters behov for at svinge rundt i kjoler og halskæder, samtidig med at man til fulde husker sig selv på, at dette altså ikke alene er hendes eget personlige valg,men dybt influeret af de sociale kontekster, hun bevæger sig i?
    Og ikke mindst: Hvordan husker vi løbende at kigge udover vores egne prinsesser og individuelle opdragelser og også gør det til et samfundsanliggende, at vores børns verden ser ud som den gør?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er du TopGunn?!