En uge efter Paris: elsk, dans, skål, lyt og spil musik

Jeg har ik’ sovet i et år

Skærmbillede 2015-11-22 16.47.32

Det er meget muligt, unge Kesi – men den topper jeg: med en lille mayn på knap fire år og en datter på 6 år, der begge vågner i al fald én gang hver nat. Og nu er der en treer i ovnen med ankomst anytime – så du kan godt pakke sammen med din søvnmangel for nybegyndere.

Der er mange ting, der ændrer sig i livet, når man bliver forælder. Man oplever en kærlighed uden lige. Et ansvar, der tager pusten fra én, fordi det er så omfattende. Alting bliver sat i perspektiv. Det lyder som klicheer – men det er jo rigtigt.

At man så samtidig kan vinke solidt farvel til rolige nætter og lange weekendformiddage under dynen, er en pris, man må betale. Og for mig som musiker betød goddag til far-livet samtidig et farvel til de lange, kreative nætter i studiet eller med notesblokken og nye tekster, der så dagens lys. Selvom mit liv langt fra er blevet et klassisk 8-16-liv af at få børn, så har det alligevel betydet, at tingene har måttet ind i mere faste rammer. Og her mener jeg i høj grad: en helt klassisk døgnrytme, hvor havregrynene står på bordet kl. syv, så den ene pode kan ramme skolen inden klokken ringer ind og den anden børnehaven inden bussen er kørt i skoven.

Og så er jeg træt. Træt-træt-træt. Ikke når jeg er i gang: står jeg på en scene, er jeg ved at indspille noget, afvikler jeg workshops for virksomheder eller skoler – er jeg på – så er jeg PÅ – og det er stadig lige fedt. Men når jeg ikke arbejder – når ungerne sover, opvasken er klaret og sofaen kalder – så er der sgu ikke meget saft og kraft tilbage.

På de dårlige dage længes jeg tilbage til natte-sessionerne og mest af alt den kreative energi, der i de her år med små børn ikke kan flyde så frit, men må passes ind i nogle rammer de fleste småbørnsfamilier kan nikke genkendende til. På de gode dage er jeg ikke i tvivl: jeg har måske mistet min nattesøvn på 6. år og sætter mig selv en god sjat tilbage, når familiens nyeste medlem ankommer her en af dagene. Men fest du bare igennem, kære Kesi, og hold dig vågen endnu et år – for jeg har gang i det vildeste, jeg kommer til at lave i mit liv: nemlig at sende to (snart tre) skønne unger ud, rustet til at erobre verden.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En uge efter Paris: elsk, dans, skål, lyt og spil musik