Photoshoot med rander under øjnene

I går var det Khalids fødselsdag

Khalid_andyop

Facebook minder os om alt muligt hele tiden. Fx var det i går 7 år siden, at jeg oprettede min profil – og dermed åbenbart min 7-års ”Facedag”. Og så kunne jeg se i menuen ude til højre, at flere af mine venner havde fødselsdag. Bl.a. en fyr, der hedder Khalid. Eller hed. Han er her ikke mere. Men det var hans fødselsdag i går og hans profil lever stadig. Han ville være blevet 21.

Livet er en mærkelig størrelse. Både det virkelige og det virtuelle. Vi er tættere på hinanden end nogensinde før, men alting går så hurtigt, at ingen rigtig har mulighed for at følge med. Khalid var en af dem, jeg kom tæt på, men aldrig rigtig lærte at kende. Han boede i den hårde del af Albertslund, hvor jeg mødte ham i forbindelse med mine rap-workshops i den lokale boligforening for nogle år siden.

Han var en god dreng. Én, der turde være sig selv i en verden, hvor der ikke uddeles mange chancer til dem, der står uden for. Han var nok ikke noget åbenlyst musikalsk talent, men han havde mere at byde på end de fleste andre. Han fortalte om sin opvækst og sine drømme. Det var aldrig nemt. Men selvom den lette løsning ville have været at kopiere de andre rødder og skrue op for attituden, så holdt han fast i sig selv.

Khalid gjorde en forskel, passede på de små i kvarteret og ville noget med sit liv. Smil på læben og hjertet på det rette sted. Skrev stolt til mig, da han fik sit første job. Han var godt på vej. Men fik ikke lov til at komme ret langt. Dagen før hans 20-års fødselsdag mistede han livet i en tragisk bilulykke. Fuldstændig meningsløst.

Tænk, at livet kan slutte så tidligt og så brat. Vi er så skrøbelige, tiden går så hurtigt og lige pludselig er der ikke mere tilbage. Mit Facebook-feed er for længst blevet fyldt op af nye nyheder, fødselsdage, begivenheder og minder, der stjæler opmærksomheden. Trædemøllen buldrer uforstyrret derudaf. Men i går stoppede jeg op. Påmindelsen om Khalids fødselsdag gjorde indtryk og fik mig til at tænke på, at det saftsuseme er vigtigt at bruge tiden godt.

Det er mørkt og koldt udenfor, Bjørn sover elendigt om natten og min cykel er punkteret – men hvor er det dog spild af liv at gå rundt og være irriteret over den slags. Det vil jeg virkelig prøve at huske mig selv på at lade være med. Og når jeg alligevel gør det, vil jeg sige til mig selv: Tag dig nu lige sammen og tag det med et smil – det ville Khalid have gjort.

Æret være hans minde. Du er savnet. Mine tanker går til hans familie og venner.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Photoshoot med rander under øjnene