Jeg har ik’ sovet i et år

Hvor dælen kom han fra?

IMG_5470

Cool fyr, hva? I dag har han været her 10 dage. Bjørn! Seneste skud på stammen – nyt liv, ny hverdag, ny verden. For vores lille familie i hvert fald. Han har jo været på vej længe, så det var jo i bund og grund ikke nogen stor overraskelse, at han pludselig ville ud, selvom det var et par uger før den forventede releasedato. Alligevel er det ikke helt til at fatte, at den der lille gavtyv er kommet til verden. At det var ham, der gemte sig inde i maven.

Dengang jeg var lille kunne jeg godt freake lidt, når jeg tænkte på, at universet er uendeligt. Det var simpelthen ikke til at forstå og mit lille hoved kunne slet ikke rumme det. Det kan det stadig ikke, men nu tænker jeg nok bare ikke så meget på det. Jeg er stoppet med at stille spørgsmål og har – som en rigtig voksen gør – lært at acceptere, at sådan er det. Men nu er den her igen: følelsen af, at det bare ikke giver mening.

Denne gang har det ikke noget at gøre med, at der ikke er en kant derude et sted – men om ham på billedet ovenfor. Min nye søn. Min helt fantastiske og vidunderlige lille nye søn, som jeg nu på anden uge er i gang med at lære at kende.

Hverdagen rammer jo benhårdt allerede få timer efter fødslen, når man er hjemme igen og den nye virkelighed melder sig. Der er praktisk arbejde til femten au pairs og konstant noget, der kræver din opmærksomhed. Præcis som det vel bør og skal være, når man er blevet en familie med 3 børn. Fuld knald på hele tiden og sjældent tid til at reflektere over tingene.

Men når roen sænker sig, de to store søskende bobler stille i deres senge og der er tid til at synke ned i sofaen med konen og det lille nye vidunder, så rammer det mig: hvor fuldstændigt ufatteligt det er, at vi har skabt noget så perfekt. At vi har givet livet til én – som gode gamle Stevie Wonder synger det – og at han er et rigtigt, lille menneske. At det kan lade sig gøre fatter jeg ikke – men hvor er det dog fantastisk.

Pludselig giver alle flosklerne og de sentimentale sange mening igen – ligesom da de to andre kom til – og der er ikke andet at sige end: velkommen til verden, min dejlige lille Bjørn – jeg glæder mig til at udforske den med dig!

1 kommentar

  • Cecilie

    Ih hvor er det fint skrevet, jeg fødte mit barn nr 5 i juni måned. Og ja når de andre 4 sover og der er ro på, bliver man helt sentimental over det lille vidunder ❤ Dagene kan føltes lange og uoverskuelige, men når de slutter ved jeg at hver og en har fået en god portion kærlighed, omsorg og tryghed på hver deres måde og behov, og det gør det hele så fantastisk, stort tillykke med lille lækre Bjørn

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har ik’ sovet i et år