"Ligestilling = talentudvikling"?

Hey – du skal sgu dø en dag

andyop_movember

Dét der med døden – det er ikke noget, der fylder meget når man er ung. De fede år, hvor livet handler om at finde ud af, hvem man egentlig er, forfølge sine drømme og feste og have det fedt.

Så melder livets alvor sig lidt mere på banen, når man sætter unger i verden. Da jeg for 6½ år siden stod med min datter i favnen blev mit liv forandret med ét og jeg følte et ansvar større end jeg nogensinde havde oplevet før.

En ansvar for noget, der var uendeligt meget større end mig selv. Men stadig ikke på en måde, hvor jeg følte mig andet end ung og kun lige i starten af livet.

Det er jo i og for sig godt: selvom det engang var vældigt street at skrive Memento Mori (husk at du skal dø) alle mulige steder – på bygninger, i kunst og den slags – så er det nok meget godt, at det ikke er tanker om døden, der overtager det hele.

Problemet er bare, at vi så kommer til at lukke øjnene for nogle ting. Fx at den gruppe, der oftest rammes af testikelkræft – en aggressiv og farlig kræftform – er unge mænd mellem 25 og 35 år.

Og hvis man slet ikke har det inde på radaren, at den slags kan ramme én, før man er grå i toppen og har børnebørn, der tumler rundt, ja så lægger man heller ikke mærke til de første symptomer. Og så sker der det, som alt for ofte sker for mænd: så opsøger man hjælpen for sent og så er sandsynligheden for at hjælpen batter, når den kommer, meget mindre.

Så her et news-flash af de knap så behagelige: du skal dø på et tidspunkt, homie!

Jeg satser benhårdt på at blive hængende til efter sidste udløbsdato – og derfor har jeg tænkt mig at gå op imod det der pjat med at rigtige mænd ikke snakker om sundhed og sygdom og først kommer til lægen når kæresten eller konen sætter stolen for døren, hvis ikke…

Og det synes jeg også du skal gøre! Det er derfor jeg ser så super smart ud for tiden – med toptunet skovsnegl på overlæben. Ikke fordi den giver mig superkræfter og evigt liv, men fordi den sætter samtaler og tanker i gang. Hvad har du gang i med det skæg der, mester? Jeg får den hele tiden i de her dage. Men de fleste ved det godt, når de tænker sig om – og det viser jo bare, at det virker. Det er jo Movember! Og så ryger snakken over på noget af det, vi mænd taler allermindst om: vores helbred.

Mig og damen er ’ambassadør-par’ – så vi har vores eget Movember-team, man kan melde sig til. Her vil man få lidt nyt, når vi laver noget. En koncert og lidt andet godt har vi i støbeskeen. Og man vil løbende kunne følge udviklingen af mit ’mo’. Man kan være en stand up Mo-bro og gro sit eget i solidaritet med mig – det er der allerede nogen, der har meldt sig til og respekt for det! Og man kan vise sin støtte. Det kræver din mail-adresse og postnummer på linket nedenfor – det har du sgu tid til nu, du alligevel sidder med mobilen og læser det her.

Join os her – og rigtig god Movember!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Ligestilling = talentudvikling"?