”Du har fået mig til at vende 160 grader!”

Far på barsel

bjørnensover

I dag var konen og de to store unger til premiere på den nye Antboy-film og for første gang skulle jeg have tjansen med mini-mayn helt selv. Sutteflaske var indkøbt og jeg var klar. Havde store planer om, at mig og Bjørn skulle fyre den af med popcorn og cola og måske se noget Dinotrux eller Lego Starwars. Rigtig far-og-søn-hygge. Måske spille lidt FIFA og lade op til FA Cup senere. Men han gad ikke rigtig. Han sov fra det hele.

Det er jo ikke fordi jeg ikke godt vidste, at sådan ville det være. Nej, faktisk er jeg jo nok en af de mænd i Danmark, der har allermest reel erfaring med at være på barsel, fordi min kone var minister, da vi fik barn nummer to. Og modsat de andre kvindelige ministre før hende, der har været gennem den rummel med graviditet og barn og hurtigt tilbage på pinden, så var det ikke babys mormor, der tog over og sørgede for det lille pus, mens mor minister passede jobbet. Nej, her var det noget så usædvanligt som far, der var med.

Det gav mange sjove oplevelser. Og en masse tid som den i dag med en sovende lille fyr og mig traskende rundt med barnevognen. Og den klare erkendelse, at selvom vi er kommet langt når det kommer til mor og far og kønsroller, der ikke behøver være lige så fastlåste som tidligere – så er vi ikke kommet i mål endnu. For det vakte undren, at jeg ’gad’ tage barslen sidste gang familien blev større. Folk brugte – og bruger – udtrykket, at jeg ’passede barnet’. Men jeg passer sgu ikke mine børn – jeg er sammen med dem, ligesom deres mor er sammen med dem. Og ja, gu gider jeg bruge tid med dem – også når de er små og ikke lige griber controlleren og sparker bolden indover i et spil FIFA.

Stadig flere mænd tager barsel. Godt for det. Godt for dem. For deres unger. Og deres kærester/koner.

På min bundlinje fra i dag står, at den lille fyr mest af alt sov fra vores alene-stund. Vågnede op nogle gange for at sutte og gnaske på sine hænder, som han lige i forgårs har lært at proppe ind i munden – for så at sove lidt mere.

Og hjem fra biffen kom min søde kone og de to store unger, fyldt med frisk energi og røde kinder over den store oplevelse. Ja, den ældste havde tilmed fået taget et fan-billede med selveste Antboy og erklærede stolt – og lidt teenage-agtigt – at det billede skal vi have fremkaldt og så skal det hænge ved hendes seng.

Og mig – ja, jeg glæder mig allerede til næste gang mig og mini-bjørnen skal have en far-søn-stund, bare os to 🙂

   

3 kommentarer

  • HeidiKJ

    Guuud så befriende at læse dette indlæg, og samtidig erfare at jeres 2. barn stadig er levende og velgående trods far havde barsel – jeg er selvstændig og holder derfor kun 6-7 måneders barsel.. Alle steder bliver jeg mødt med en tilgang af at mit barn aldrig bliver knyttet til mig, jeg vil aldrig forlise mig med at komme på arbejde igen og vigtigst fornemmer jeg at mange tvivler på den kære fars kompetencer indenfor barselsverdenen. Tak for et godt indspark til at det kun er min mand og jeg der ved hvad der bliver rigtig i vores situation!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Tak for en god blog. Det er så fedt, at du skriver det med, at du ikke “passer” dine børn. Selvfølgelig passer man ikke sine egne børn!
    Jeg har selv to små børn, og hos os har der aldrig været tvivl om, at vi skulle dele forældreorloven. Jeg har fået 6 måneder, og så har min mand fået resten.
    Fra mors perspektiv kan jeg fortælle, at der også er stor undren over, at jeg “gav min mand lov” til at holde noget af “min” barsel. “Er du allerede tilbage? Altså, ‘tilbage’ tilbage?” Det hedder jo faktisk “forældreorlov” af en årsag, og helt ærligt, så gjorde det kun ondt på mig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • AndyBlog

      Hey Eva! Selv tak 🙂 Godt at høre, at I også har delt barslen – selvom det måske var mere naturligt for jer end for jeres omgivelser… Jeg er i hvert fald glad for at “få lov” 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

”Du har fået mig til at vende 160 grader!”