Hey – du skal sgu dø en dag

En uge efter Paris: elsk, dans, skål, lyt og spil musik

prayforparis

Den sidste uge har været travl, som så mange uger. Hvor den ene dag tager den anden. Med hverdagens trummerum: madpakker, der skal smørres, unger der skal afleveres og siden hentes, aftensmad der skal laves, opvask og putning. Og indimellem de ting har den for mig stået på spillejobs, workshops og en tur i studiet for at få det sidste på plads til den EP, der skal udkomme i det nye år.

Men alligevel har der været en anderledes tone under det hele denne uge. Det er nu en uge siden det forfærdelige terrorangreb i Paris. Hvor skånselsløse ekstremister rev en helt almindelig fredag aften i byernes by fra hinanden og efterlod blod i stride strømme og døde kroppe i bunker.

Et angreb på Paris er et angreb på symbolet for vores frie og åbne demokrati, på oplysningstiden og troen på menneskets fornuft over nogle gamle, religiøse tekster. Et angreb på de gamle paroler om frihed, lighed og broderskab, der også har været grundlaget for det Danmark, vi kender i dag.

Men samtidig valgte terroristerne med deres anslag i fredags at angribe noget mere: de angreb vores livsglæde, de gik målrettet efter hverdagens festligheder. Mejede folk ned, der sad på fortovscafeerne og fejrede weekendens komme med gode venner. Forsøgte at bombe et fodboldstadion fyldt med mennesker samlet for at støtte deres hold. Og angreb, målrettet og med koldt blod, et spillested fyldt med mennesker, der var i byen for at høre god musik, danse, nyde hinandens selskab og blive genopladet efter en lang uge.

At der er tale om det første terrorangreb rettet mod musikkens verden har Dansk Musiker Forbund skrevet nogle kloge ord om her.

Derfor må vores svar også være – ud over et indædt forsvar for vores demokrati, vores frihed og åbenhed – at vi ikke lader terroristerne lykkes med at begrænse os i netop de ting der tilfører livet kolorit: samværet, livsglæden, den gode koncert, den store musikoplevelse, den kolde fadøl med vennerne bagefter.

For de alt for mange, der ikke er her længere må vi denne weekend kysse kæresterne lidt ekstra, skrue op for anlægget, gå ud i solen og nyde livet. Æret være deres minder.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hey – du skal sgu dø en dag