Hey – du skal sgu dø en dag

andyop_movember

Dét der med døden – det er ikke noget, der fylder meget når man er ung. De fede år, hvor livet handler om at finde ud af, hvem man egentlig er, forfølge sine drømme og feste og have det fedt.

Så melder livets alvor sig lidt mere på banen, når man sætter unger i verden. Da jeg for 6½ år siden stod med min datter i favnen blev mit liv forandret med ét og jeg følte et ansvar større end jeg nogensinde havde oplevet før.

En ansvar for noget, der var uendeligt meget større end mig selv. Men stadig ikke på en måde, hvor jeg følte mig andet end ung og kun lige i starten af livet.

Det er jo i og for sig godt: selvom det engang var vældigt street at skrive Memento Mori (husk at du skal dø) alle mulige steder – på bygninger, i kunst og den slags – så er det nok meget godt, at det ikke er tanker om døden, der overtager det hele.

Problemet er bare, at vi så kommer til at lukke øjnene for nogle ting. Fx at den gruppe, der oftest rammes af testikelkræft – en aggressiv og farlig kræftform – er unge mænd mellem 25 og 35 år.

Og hvis man slet ikke har det inde på radaren, at den slags kan ramme én, før man er grå i toppen og har børnebørn, der tumler rundt, ja så lægger man heller ikke mærke til de første symptomer. Og så sker der det, som alt for ofte sker for mænd: så opsøger man hjælpen for sent og så er sandsynligheden for at hjælpen batter, når den kommer, meget mindre.

Så her et news-flash af de knap så behagelige: du skal dø på et tidspunkt, homie!

Jeg satser benhårdt på at blive hængende til efter sidste udløbsdato – og derfor har jeg tænkt mig at gå op imod det der pjat med at rigtige mænd ikke snakker om sundhed og sygdom og først kommer til lægen når kæresten eller konen sætter stolen for døren, hvis ikke…

Og det synes jeg også du skal gøre! Det er derfor jeg ser så super smart ud for tiden – med toptunet skovsnegl på overlæben. Ikke fordi den giver mig superkræfter og evigt liv, men fordi den sætter samtaler og tanker i gang. Hvad har du gang i med det skæg der, mester? Jeg får den hele tiden i de her dage. Men de fleste ved det godt, når de tænker sig om – og det viser jo bare, at det virker. Det er jo Movember! Og så ryger snakken over på noget af det, vi mænd taler allermindst om: vores helbred.

Mig og damen er ’ambassadør-par’ – så vi har vores eget Movember-team, man kan melde sig til. Her vil man få lidt nyt, når vi laver noget. En koncert og lidt andet godt har vi i støbeskeen. Og man vil løbende kunne følge udviklingen af mit ’mo’. Man kan være en stand up Mo-bro og gro sit eget i solidaritet med mig – det er der allerede nogen, der har meldt sig til og respekt for det! Og man kan vise sin støtte. Det kræver din mail-adresse og postnummer på linket nedenfor – det har du sgu tid til nu, du alligevel sidder med mobilen og læser det her.

Join os her – og rigtig god Movember!

Så er den ged barberet!

IMG_4112

I dag starter Movember – og den vilde jagt på årets overskæg. Den titel kommer jeg næppe til at erobre, men jeg vil gøre et helhjertet forsøg. Jeg har aldrig før haft overskæg og har temmelig bange anelser for mit potentiale på det her punkt. Da jeg var lille var jeg kæmpe fan af Freddie Mercury, men en skovsnegl som hans er plain down urealistisk. Til gengæld har jeg det sådan, at hvis jeg sidst på måneden er lykkedes med at gro et eller andet, som virker til at være med vilje – og ikke bare ligner, at jeg har glemt at barbere mig i et par dage – så bliver jeg sgu årets gladeste ”Mo Bro”.

Et skridt frem og to tilbage må være en fin beskrivelse af indledningen i går, hvor der var ”shave down” på Carl’s Barber Shop. Alt hvad jeg havde sparet op af ansigtsbehåring blev effektiv taget fra mig efter alle kunstens regler. Varme håndklæder, kolde håndklæder, skum i fjæset og en bajer ved hånden – det var vel lørdag formiddag – og så var den ged barberet.

Starten er gået og nu skal skægget bare gro. Jeg kommer sikkert til at skrive modløse indlæg med spørgsmål om tips og tricks og forslag til gødning, men det bliver sjovt og jeg glæder mig.

Anstrengelser kommer I til at kunne følge her, på min insta og min facebook, for selvom det ikke bliver det største ’Mo’ i skoven, har jeg som ambassadør for Movember lovet at stille min dunede overlæbe til skue måneden igennem.

Vil du være med til at gøre en forskel, kan du joine os her.

Rigtig god Movember!

Vi støtter Movember – join us!

Movember_parbillede

Der gik noget tid, før jeg fattede, hvad det gik ud på. Overskæg på busserne. Overskæg i fjernsynet. Overskæg over det hele. Som om det pludselig var blevet moderne at ligne en douchebag fra 80’erne. Well – det er snart november igen og i år hopper jeg med på bølgen, så I kan godt begynde at varme lattermusklerne op. Hvorfor? Fordi jeg støtter Movember!

Gro et overskæg og red verden. Eller gør en lillebitte forskel. Hvis vi er nok der gør det, bliver det måske til en stor forskel. Movember handler om mænds helbred. Om Prostatakræft, testikelkræft og psykiske problemer. Om at mænd dør før kvinder, bare fordi. Der er ikke nogen god grund til det, sådan er det bare. Vores unger herhjemme har tre oldemødre og nul oldefædre. Mændene er døde for længst.

Sid på din flade, lad være med at gå til lægen og hold det for dig selv, hvis du har ondt i livet. Tag det som en mand! Det lyder helt åndssvagt i år 2015, men fakta er, at mænd stadig kører den macho og skranter i stor stil. Vi er sgu nogle aber her, drenge. Skulle vi ikke se at komme ind i kampen? Jeg vil i hvert fald gerne nå at opleve mine børns børnebørn, før jeg skal herfra.

Alligevel er jeg nok lige så dårlig til at gå til lægen, som min nabo. Lige så dårlig til at tale om de ting, der er svære. De ting, som helst ikke må hobe sig op. Jeg kender masser af kvinder, der går til psykolog og har sit at slås med. Men ingen mænd. Ingen. Eller det gør jeg jo nok, jeg ved det bare ikke, for de har ikke delt det med mig. Og jeg har ikke spurgt.

Det kommer alt sammen til at lyde så alvorligt og dramatisk – og det er det jo egentlig også. Men Movember handler ikke om løftede pegefingre og fællesdepressioner over fremtidens dystre udsigter. Movember handler om at sætte fokus på nogle vigtige emner, noget som betyder noget for os alle sammen – og have det sjovt imens. Så bliver det nok også lidt lettere.

Astrid og jeg har fået den store ære at være ambassadører for Movember i år. Jeg gør mit bedste for at komme til at ligne Freddie Mercury (selvom Krumme som 17-årig nok er et mere realistisk forbillede her) og Astrid støtter op. Sammen samler vi penge ind. Sammen med dig.

Hjælp os med at hjælpe Movember og os alle sammen. Bliv en del af vores team, spred ordet på de sociale medier og smid nogle penge efter et herre godt formål.

Vi ses på vores ”Mo Space”.

Sæt i gang!