Far i en digital tidsalder

far-i-en-digital-tidsalderHar du set Sisse Sejr-Nørgaards program Mit Liv er Stjålet på DR3?

Én ting er at det giver dig totalt noia på i forhold til dine egne oplysninger på nettet – og det er slemt nok at begynde at overveje, hvor sårbar man er, hvis nogen beslutter sig for at kaste sig over en digitalt.

Men lige som jeg troede udfordringen ved at være far i en digital tidsalder stoppede med opsættelse af diverse beskyttelses-filtre og løbende gennemgang af datterens sms’er og YouTube-historik på den nye (gamle) telefon – men shit mand, når hun rammer teenage-årene er der godt nok risiko for next level shit!

Teenage-pigen Celine fra en lille by i det midtjyske oplever dels at en falsk profil på Ask skriver grænseoverskridende seksuelle beskeder til alt og alle. Og dels at hendes foto bruges i en annonce for et gruppeknald, angiveligt arrangeret af en kæreste, der vil overraske sin unge kæreste og nu efterlyser mænd, der har lyst til at være med.

Det sidste lugter af organiseret kriminalitet – men det første: en falsk profil på Ask er i skrivende stund noget der af klogeste ekspert må være styret af en, der kender Celine – bl.a. fordi der ligger billeder, der er 3-4 år gamle. (Og ja, en lille service-oplysning til jer, der ligesom mig føler jer lidt halv-gamle med alle de nye SoMe-platforme, der popper op, så er Ask en app hvor man anonymt kan spørge andre med profiler om spørgsmål – en meget omdiskuteret app, fordi de er kædet sammen med hård mobning og i England bl.a. er under anklage for at have været afgørende faktor i en ung piges selvmord)

Pigen har i næsten et år ikke fortalt sine forældre noget om det – men har alene gået med frygten: for vennernes fordømmelse, for potentielle voldtægtsmænd, der tror hun er den sex-besatte profil på Ask – og frygten for aldrig nogensinde at få et arbejde, fordi kommende arbejdsgivere, der måtte google hende, som det første vil få Ask-profilen op.

Og da hun så fortæller det til sin mor ved moren – og det forstår jeg fandme godt – ikke hvad hun skal stille op med det! Da de beslutter at gå til politiet bliver profilen lukket – men politiet kan og vil ikke prioritere at efterforske og finde krænkeren.

Og hvad gør man så. Hvad fuck gør man så? Som forælder.

Pigen har ikke lagt nøgenbilleder eller andet op. Hun har lagt flotte billeder, hvor hun poserer, billeder med langt, lyst hår og make up. Men ikke noget som er over grænsen. Så det er jo fint at lære sine børn at de skal tænke sig godt om før de lægger billeder op på nettet (…som vi jo alle bør, åbenbart…) – men det gør bare hat i forhold til sådan noget.

Og det duer ikke at sige at de ikke må have en profil på de forskellige medier. Dels fordi det kan man jo ikke – det svarer til at mine forældre havde sagt, at det der internet, det er alt for risikabelt i udgangspunktet, så det jeg må ikke komme i nærheden af. Eller at fastnet-telefonen er udmærket – du skal ikke have mobiltelefon. Og så dels fordi at eksperten i Sisse Sejr-Nørgaards program siger, at det er fint at være på alle tjenesterne, for så kan andre ikke oprette profiler i ens navn. Så en passiv profil er bedre end en ledig plads i dit navn.

Nå – jeg går i gang med at folde en sølvpapirs-hat og glæder mig over at vi stadig er på begynder-stadiet med mobil og sociale medier herhjemme. Imens kan jer med større børn så smide nogle gode råd i tråden her – og alle sammen må I lige hoppe over på DR’s hjemmeside og se programmet – vi er ved nummer 5 i rækken og det bliver ved at være vildt!

Vinderne af Robuste børn konkurrencen

robuste_boern_andyblogPåskeferien er over os – i hvert fald for de af os der er så heldige at have fri. Vi skal i sommerhus og slappe maksimalt af. Hele familien. Tid til samvær og fordybelse. Totalt ro og ren idyl. Eller noget. Vores ferier er som regel præget af børn, der står markant tidligere op end de gør i hverdagen og et drastisk forhøjet konfliktniveau. Men også hyggelige stunder og et lille break fra mails og telefoner.

Ro er der dog ikke ret meget af. Det bliver ikke mig, der læser ti bøger og lægger et billede af bunken af besejrede værker på Instragram, når ferien er slut. Men jeg har taget en bog med og måske får jeg læst et kapitel eller to. Min plan er i hvert fald at læse videre i ”Robuste børn” og prøve at blive lidt klogere på alt balladen med de små banditter.

Og nu til sagen. Der er jo tre heldige vindere, som også skal have sig et eksemplar af Per Schultz Jørgensens nye bog om børneopdragelse og moderne forældres store udfordring med at sætte grænser og træde i karakter.

Spørgsmålet gik på bogens titel og der var ikke rigtig nogen tvivl om, at det korrekte svar ikke var ”Opblæste børn”. Selvom det helt sikkert også var en bog, jeg godt gad at læse. Det rigtige svar var selvfølgelig ”Robuste børn” og det var en del af jer derude, som havde gættet.

Vinderne er…

Trommehvirvel…

 

Line Seier

Sidsel Breau

Pernille Husby

 

Tillykke til jer og god læselyst!

Og god påske 🙂

Mellem curling og sort skole (+bogkonkurrence!)

robuste_boern_andyblogVil du have den røde kop eller den blå? Nej? Ingen af dem? Hvad med den gule? Prøv med den gule. Den er fin. Ligesom de andre – det kan jo være lige meget, ikk? Nej? Hellere den blå?

Jeg har taget mig selv i det tusind gange. Forhandlinger med ungerne om noget, de nok ikke burde have indflydelse på. Farven på kopperne. Sengetiderne. Længden på badet. Tempoet på gåturen hjem fra børnehaven. De er benhårde, de små krapyl. Man skal jo fandme være en ren Claus Hjort i de forhandlinger. Og alligevel ender ungerne som regel med at stå som vindere.

Eller tabere?

For er det overhovedet nogen god ide, det der med at lade børnene bestemme så meget? Vi gør det alle sammen. Nogen mere end andre, men jeg gætter på, at de fleste moderne børneforældre kan snakke med her. Vi er sindssygt demokratiske, ekstremt optagede af deres behov og velbefindende – og det er vel godt. Rigtig godt endda, vil jeg mene. Men medaljen har en rimelig heftig bagside. For lige pludselig gider de små ikke høre efter længere.

Jeg tænker over det hver gang jeg går forbi en mor eller far, der står med favnen fuld af indkøbsposer og diskuterer med lille Vega Maja-Megastjerne – eller hvad sådan en størrelse hedder nu om dage – om ikke godt vi kunne gå lidt hurtigere, så klokken ikke bliver midnat før vi kommer hjem. Det kunne vi ikke, mener ungen. Og hvad gør man så? Venter, tilsyneladende. Prøver igen. Kom nu, skat, vil du ikke godt høre efter? Please? Nej. Nope. Nix. Glem det.

Jeg tænker, at det der sgu ikke kan være særlig smart. Altså, du får ondt i ryggen af at stå der med alle de poser, du kommer til at stresse maksimalt over aftensmaden, som kommer alt for sent i gang og krapylet ender med at blive overtræt og sulten og gå helt amok. Ragnarok venter dig, min kære. Men jeg forstår dig. Jeg ville have gjort præcis det samme.

For hvordan hulen sætter man grænser for sine børn og får dem til at makke ret uden at blive sådan en gammeldags ”hold-kæft-og-sid-stille-eller-gå-ned-på-værelset-uden-aftensmad”-type?

Problemet er, at det ikke kun er vores problem. Forældrenes. Det er nemlig ikke godt for børnene at bestemme det hele. De skal jo gerne opleve, at der bliver sat grænser. Ellers får de ADHD og kan ikke sidde stille i skolen. De bliver usikre på sig selv og har ikke noget at stå imod med, når virkeligheden rammer dem en dag. Og det var jo ikke lige det, vi gik efter.

Men hvad gør man så?

Der er ikke noget let svar. Faktisk vil jeg vove at påstå, at lige præcis det her er en af de allerstørste udfordringer for vores tids forældre. Det mener Per Schultz Jørgensen også. Han er psykolog, professor emeritus og tidligere formand for Børnerådet. Faktisk har han lige skrevet en hel bog om emnet.

Per Schultz Jørgensen efterlyser et paradigmeskifte indenfor børneopdragelse. Væk med curlingforældre og ubegrænset frihed. Børn skal i stedet lære, hvordan de bliver mere robuste. Ansvar, pligter og inddragelse er løsningen, lyder det. Men han vil ikke tilbage til den autoritære opdragelsesform – der er en tredje vej, en slags gylden middelvej mellem det alt for strenge og det alt for frie, mener professoren.

Temmelig interessant, tænkte jeg, da jeg faldt over atiklen i JP efter to koncerter i Jylland i sidste måned. Jeg sad på hotellet og havde en sjælden ledig stund med en kop kaffe og avis – langt væk fra ungerne og den daglige rutine derhjemme. Det er svært at stoppe op og få perspektiv på tingene, mens man står midt i kaos, så jeg skyndte mig at bestille bogen og venter nu på den næste ledige stund, så jeg kan læse mere og blive klogere.

I mellemtiden vil jeg give jer derude samme mulighed. Jeg har nemlig fået lov til at lave en lille konkurrence og udlodde tre eksemplarer af ”Robuste børn”. Det eneste man skal gøre er at svare på spørgsmålet nedenfor – skriv svaret i kommentarfeltet og kryds fingre for, at dit navn er blandt vinderne, når jeg trækker lod mellem alle de rigtige besvarelser søndag d. 9. april kl. 21. Vinderne får direkte besked.

Spørgsmål: Hvad er titlen på Per Schultz Jørgensens nye bog?

A) Robuste børn
B) Opblæste børn

😉