Modeller på min pik

gulddreng_andyblog

’Mor, hvorfor synger Gulddrengen, at han kun vil have modeller på sin pik?’ – det spørgsmål overhørte jeg min kone få forleden af vores 8-årige datter, der går i 2. klasse. Og hvordan svarer man lige på det?

Jeg har i årevis ærgret og irriteret mig over, at der er to veje at gå for børn, der gerne vil høre musik (…og som udøvende musiker vil jeg jo mene, at det burde alle børn gøre, for deres udviklings skyld og fordi det giver mega meget livsglæde…):

  • Enten den børnemusik, der sætter sig ned på hug og tager børnene med ind i et infantilt og trygt univers skabt af voksne, der prøver at skærme børn mod den store, vilde verden. Værst kender man det fra Disneys mange serier, hvor selv skræmmende pirater har redningsveste på – mest vellykket i denne genre er Åh Abe boks-sættet, og her er musikerne bag bare så knald-dygtige og numrene så evergreen-holdbare, at den også har været på repeat hos os med alle tre børn – indtil en vis alder, vel og mærke…
  • Eller den musik, der afføder spørgsmål som ’hvorfor man kun vil have modeller på sin pik’…med et hav af afledte spørgsmål – for hvad er modeller, hvordan kan man have dem på sin pik, hvad kunne man ellers have på sin pik og hvorfor synger Gulddrengen om det…? Min kone fortalte fra sin tid i en vuggestue, at de små børn dansede til ’Hot’ med Nik & Jay: ’Lad mig se dig gå frem – og tilbage – fra side til side – lad mig se dig gå op – og ned – kom nu – bliv ved’…Ungerne var vilde med rytmerne og energien i musikken, og ingen skade skete – men helt ærligt: hvorfor skal børn introduceres til et voksen-univers med sved på kroppen, baby, og seksuelle under- og overtoner, hvis de skal høre velproduceret musik med den fede energi og nerve, som pop-bangere til det voksne publikum har?

Ja, som man måske fornemmer er det et tema, der har optaget mig – meget og længe. Jeg har spillet mere end 100 koncerter for børn de sidste år. På skoler og spillesteder. Og utallige er det antal af gange, hvor jeg har måttet diskutere med lydmænd eller skolelærere om børnene nu også kunne tåle at høre så høj musik. Mere end én gang har en arrangør været henne efter lydprøven, mens vi stod på scenen, for at få ham til at skrue lyden ned til ’børnevenlig’ højde.

Men hallo: børn skal ikke pakkes ind i vat. Og børn skal respekteres som musikforbrugere. Ikke noget ned på hug og snak med sjov stemme om koen og grisen og…aarrrgggghh – jeg bliver vanvittig hver gang jeg støder på den slags børne-acts, der taler ned til børn og snyder dem for en ægte, fed musikoplevelse.

Nå, men brok alene er jo kun for tabere, som man siger, så jeg har også forsøgt at gøre noget ved det.

Sammen med Anna Spejlæg har jeg det sidste år turneret Danmark rundt med HipSomHap, der er en rap-gruppe, som spiller svedig hiphop for børn og barnlige bad boyz. Og der er knald på bassen, bangende beats og ikke noget pusse-nusset over teksterne. Det handler om hverdagens vigtige emner – for børn! – og altså ikke sex, drugs og rock’n’roll, men røvkedelige forældre, fredagsslik som ugens højdepunkt – og om at få tissemanden i klemme i lynlåsen. Der er humor, der er knald på – og det er præcist så velproduceret som de numre, du hører på P3.

Vi har lige udgivet en single fra vores nye album. Det hedder ’Hop Lidt Mer’ og singlen hedder ’Av’ og har en fed musikvideo til.

Tjek det ud her og lad mig meget gerne vide hvad I tænker 🙂 – og tjek facebook.com/hipsomhapdk for kommende koncerter, hvis du vil give dine børn en svedig koncertoplevelse.

 

 

5 grunde til at børnenes MGP er bedst

mpg17_andyblog

For første gang i mange år så jeg Melodi Grand Prix sidste lørdag. Av, for en sløj omgang upersonlig metervare. Altså, er det bare mig eller var det temmelig røvsygt? Jeg savnede noget sjæl, nogle der havde noget på hjerte – og nogle gode danske tekster. Derfor glæder jeg til børnenes MGP i aften – det er nemlig meget bedre!

Måske er det bare noget, der hører med til at blive forælder. Folk uden børn plejer at hade det. Det gjorde jeg sikkert også selv engang, men det kan jeg knapt nok huske nu. Eller også er det bare blevet meget bedre med årene? MGP – den fedeste fest for børn og barnlige musikelskere. Mine unger er helt oppe at køre og jeg glæder mig næsten lige så meget.

Men hvorfor egentlig? Hvad kan børn, som voksne ikke kan? Lad mig forklare – her kommer 5 gode grunde til, at børnenes melodi grand prix er klart bedre end de voksnes:

 

1) Børn er bare for seje

Børn er søde, sjove, seje og bare enormt livsbekræftende at være sammen med – og når de står på en scene med fuld attitude og drøn på charmen foran tusindvis af mennesker, er det jo umuligt ikke at smile over hele femøren og bare lade sig rive med. Det her handler om livsglæde og ægte kærlighed til musikken – ikke om kunstige bryster og ild på en skærm.

 

2) Alle sangene er på dansk

Danske børn snakker dansk. Det gør de voksne normalt også, men ikke når der skal skrives sange med internationalt potentiale. Så skal det være på engelsk, skolegårdsaccent eller ej. Totalt lamt, hvis du spørger mig. Men børnene snakker dansk – her er der fokus på teksterne og det sprog, vi alle sammen kender bedst.

 

3) Børnene har selv skrevet teksterne

Ikke nok med at teksterne er på dansk, børnene har selv skrevet dem. Det kan de voksne heller ikke finde ud af. Sidste lørdag var en festdag for klubben af sangskrivere og ”topliners”, der laver hits til radioerne. Alle sangene – og undskyld, hvis jeg tager fejl – men mit bud er, at ALLE sangene – var skrevet af nogle andre end dem, der stod på scenen.

 

4) Sangene handler om noget vigtigt

Kan det ikke være lige meget, hvem der har skrevet teksterne? Tjo, men det bliver bare ikke vildt personligt så. Det gør det, når børnene er på og man tydeligt kan høre, at de har taget sig selv og deres hverdag med ind i musikken. De smås sange handler om noget vigtigt. Ikke nødvendigvis om fred i verden og globalt sammenhold, som alle i Europa kan være med på, men om frikvarter, venskab og drømme. Noget, der er vigtigt for børnene. Noget, der betyder noget for dem, som står på scenen – og det kan altså mærkes.

 

5) Sangene er simpelthen bedre

Det her er måske en heftig påstand, men jeg synes ganske enkelt, at børnenes sange er bedre. Teksterne giver mere mening og har mere personlighed, men den stopper ikke der, musikken er også federe. Det er afsindig velkomponeret pop hele vejen – skabt af nogle af vores allerdygtigste producere. Kernen er børnenes ideer og tekster, som finpudses og shines op med topmoderne og knivskarpe produktioner. Børn kan selvfølgelig ikke lave hits helt på egen hånd, så selvfølgelig skal de voksne ind over – og her er det altså bare lykkedes at lave en super fed pakke. Jeg er i hvert fald sikker på, at jeg kommer til at gå rundt derhjemme og nynne MGP-sange de næste mange uger…

Kort sagt – for lige at opsummere – frem med popcorn og cola og skru helt op for anlægget i aften, når børnenes MGP ruller over skærmen. Det rigtige MGP. Det bliver for vildt!