kugledanspåamager_andyblog
Mandag morgen var der blodspor på vejen til børnehaven. Fra midten af Holmbladsgade og hvert andet skridt, indtil den sårede var drejet om hjørnet ad en sidegade. Blodpletterne lignede nærmest morbide prikker på et skattekort, der slingrede sig af sted mod krydset. Vi gik ikke på jagt, men nøjedes med at konstatere, at skudepisoden aftenen forinden havde sat sine spor.

Der var ”dagen-derpå-stemning” i kvarteret, da vi gik ned ad gaden ved middagstid. Snakken gik uden for kiosken og i busskuret. En mand stod og skrubbede fortovet med vand og sæbe. Andre cyklede bare forbi, som om det var en helt almindelig mandag.

Det var det forhåbentlig ikke.

At der foregår ting og sager på gaden og i opgangene rundt omkring i kvarteret, ved alle i lokalområdet. Vi ser dem hele tiden, for de bor og lever her jo ligesom os andre. Nogle holder vagt, andre tager imod ordrer og overleverer varerne. Det er efterhånden blevet en del af gadebilledet. Politiet kigger forbi med jævne mellemrum og ved vel sagtens udmærket, hvad der sker og hvem de skal holde øje med.

Det er ikke kønt, men hvad kan man gøre ved det? Og så længe de holder sig for selv kan vi andre vel leve i fred. Men de gør de ikke længere – de sidste par dage har vi jo nærmest været statister i et afsnit af ”The Wire”.

I aftes var der så meget udrykning, at vores datter blev bange og ikke kunne sove. Mor forsøgte sig med en forklaring om, at vi jo bor tæt på Amager Hospital – og det er jo meget praktisk, hvis man kommer til skade. Men sandheden tikkede hurtigt ind på ekstrabladet.dk: knivstik ved Lergravsparken station. 50 meter fra skolen, hvor Karla starter igen efter sommerferien i næste uge.

En ung mand blev overfaldet og sank sammen ved metroen. Nye blodspor. Han overlevede og vil sjovt nok ikke samarbejde med politiet. Den konkrete årsag til balladen tør jeg ikke spå om. Kamp om territorier, stridigheder mellem lokale grupperinger eller simpel hævn for what ever. Hvem ved.

Men det er altså for meget. For tæt på. Og for sandsynligt, at uskyldige før eller siden bliver fanget i krydsilden.

Ikke mere kugledans, tak.