Kvindekamp, Karlas fødselsdag og sej pige-rapper

annelise_andyblog

Sidste uge bød på to årligt tilbagevendende og i et eller andet omfang beslægtede begivenheder: Kvindernes Internationale Kampdag og min datters fødselsdag. Ikke at Karlas fødselsdag har den store betydning for kvindesagen, men med buksedragt og blazer på gavelisten er hun en lille pige, der med hastige skridt er ved at blive til en stor pige – med alle de kønsrollemæssige udfordringer, der nu engang hører med til det.

Hun fik også en sej kasket i fødselsgave. Ikke med Frost eller Hello Kitty, men i rå denim. Den stod på ønskesedlen – for hun kan ikke rigtig passe min, som hun ellers har gået rundt med det sidste stykke tid. Hun ville have sin egen. Ikke fordi hun vil være lige så cool som mig, men fordi hun vil være lige så cool som hende på billedet.

Karla er vild med musik og elsker at se musikvideoer på YouTube. Hun finder dem selv og har totalt styr på, hvad hun søger efter. Sangene fra MGP er selvfølgelig et hit, men ellers står den på Katy Perry og Shakira. Og Annelise – eller ”pige-wapperen”, som Karla kalder hende. Hun rapper og ser sej ud, kaster håndtegn og siger fuck. Der er ikke rigtig noget at synge med på og Karla forstår ikke en brik af de mange ord, som Annelise spytter ud i rekordfart, men hun er dybt fascineret og vil se videoen igen og igen.

Hun spurgte mig forleden, om der ikke var andre pige-wappere, vi kunne se. Tjoo. Hmm. Der er ikke rigtigt så mange, måtte jeg skuffe hende med. De findes selvfølgelig, men de dukker ikke lige frem op blandt YouTubes forslag til den næste video, du skal se.

Jeg får tit spørgsmålet fra både små og store piger, når jeg er ude og lave workshops om rap og hiphop – ”Kan en pige godt være rapper?” Nogle af dem går bare ud fra, at deres rolle må være at stå i baggrunden og smile pænt, mens drengene fyrer den af. Ligesom til cirkusforestillingen i børnehaven for et par år siden, hvor drengene var ”stærke” og ”seje” vægtløftere, superhelte og slangetæmmere – og pigerne var ”smukke” og ”yndige” linedansere og gyngeprinsesser. No wonder, at de ikke lige ser sig selv som rappere.

Og netop derfor er Annelise virkelig vigtig. Hun er et kæmpe forbillede, en mønsterbryder, som er værd at se op til. Uanset om hun er bevidst om det eller ej, er hun med til at påvirke vores opfattelse af kønsroller og stereotyper. Men det rigtig fede er, at hun ikke kun er interessant af den grund. Hun er nemlig også enormt dygtig. Langt bedre end mange af drengene – og rigeligt god til at være interessant af den grund alene.

Den største gave jeg kan forestille mig at give til min datter er troen på, at hun er god som hun er og ikke er begrænset af noget som helst – heller ikke sit køn. Men sidstnævnte er saftsuseme noget af en udfordring, selv i Danmark i år 2016. Ligestilling kommer ikke af sig selv og Annelise hiver den nok heller ikke hjem. Men hun har fået min datter til at gå med kasket.

Lyrikvideo – hvad er det?

andyop_nødråb

Min nye single udkom forleden – og det markerede vi med bobler og fest derhjemme. Få dage senere kom der en musikvideo til nummeret – en såkaldt lyrikvideo.

De af jer, der følger mig på snappen vil vide, at jeg i sidste uge var af sted med en stor produktion for at indspille musikvideo til den kommende single. Her var skuespillere, kamerafolk, instruktør, producer, runner, stylist, statister – det helt store set up.

I modsætning hertil er videoen til ”Nødråb” det man kalder en lyrikvideo. Min søde kone har opfordret mig til at skrive en blog om det – og da man skal samle de point man kan hos sin kvinde, kommer her en kort forklaring:

Vi kender ikke meget til det i Danmark, men det er stort i USA. Her bruger de største kunstnere det ofte – til første-single på et album, som jeg har gjort, eller til numre, man vil teste. Lyrikvideoer kan være meget forskellige og være super simple eller mere avancerede.

Hvis du vil se tre fede lyrik-videoer kan du tjekke dem her:

Sia – ”Alive”
David Guetta – ”Little Bad Girl”
Eminem – ”Kings Never Die”

Og så er der selvfølgelig min lyrikvideo, som du også skal se – hvis du ikke har fanget den allerede J

Udfordringen er, at man har så få virkemidler. Men det er samtidig noget af det, der kan gøre en lyrikvideo så stærk: budskabet og musikken skal bære igennem og særligt betyder det selvfølgelig pludselig rigtigt meget, om man har nogen tekster, der er godt håndværk og/eller har noget på hjerte.

Og hvad er det så – sådan en lyrikvideo? En følsom ung mand, der med indfølende stemme læser en kunstners tekst højt? Ordene, der løber over skærmen, som rulleteksterne, når filmen er slut, mens musikken spiller som stille muzak i baggrunden?

Nej – ikke nogen af de ting. Men ellers er der vide rammer og ingen regler, når det kommer til lyrikvideoer – og også en stor spændvidde, som du kan se i de fire eksempler i bloggen her.

 

Smid endelig en kommentar – hvad virker godt i min lyrikvideo – er du enig i, at det er et koncept, der holder? Har du nogen lyrikvideoer, du vil anbefale?

Lykken er… at se Star Wars med ungerne!

StarWars_andyblog

Der er gået totalt Star Wars i den herhjemme. Malte er Luke, Karla er Leia – og jeg er Dødstjernen! Der bliver fægtet med lyssværd, fløjet med x-wings og nynnet tema-melodier til den helt store guldmedalje.

Skattejagten til Maltes fødselsdag handlede om Luke og Darth Vader, og de fleste af gaverne havde noget med Star Wars at gøre. Selv strømperne er der Storm Troopers på. Godnatsangene bliver modificeret efter ungernes ønsker, så den nu hedder ”Se min kjole, den er grøn er som græsset… fordi at Yoda er min ven”. Selv Disney Sjov har vi erstattet med Star Wars.

Det hele startede en søndag formiddag lidt efter jul. Astrid slumrede med lille-Bjørnen og de to store var gået ind på værelset efter en hurtig skål havregryn. Jeg havde en biografaftale næste dag og skulle ind at se den nye Star Wars-film – wuhuu! – og så så jeg lige mit snit til at få genopfrisket historien, mens ungerne legede og der var en sjælden rolig stund. På med de gamle dvd’er, gang i popcornsmaskinen og – jeg kom ikke længere end til åbningscenen i den første film, hvor rebellerne bliver suget ind af Vader og co. Meget symptomatisk, her troede jeg lige, at jeg kunne stikke af, men nej, det er umuligt at undslippe.

Ungerne kom løbende og spurgte hvad jeg så. De havde aldrig hørt om Star Wars før og ville gerne se med. Den går ikke, tænkte jeg umiddelbart, for det er jo ikke for børn med alle de lyssværd, onde kræfter og uhyggelige væsner. Og så er det på engelsk. Nej, vi kunne prøve nogle af de der tegnefilm med Star Wars, foreslog jeg, men det var de ikke interesseret i. Det ville se det, som jeg så. Og det gjorde vi så.

Da Astrid og Bjørn, der imellemtiden og helt uvidende havde fået rollen som R2D2, kom op, trådte de ind i et af de mest hyggelige øjeblikke længe. Jeg sad i sofaen med de to store og alle var totalt opslugte af kampen mellem det gode og det onde i en fjern, fjern galakse. Hvor var det bare helt enormt fantastisk!

Jeg var helt vild med Star Wars, da jeg var lille. Min ven og jeg så den samme sekvens optaget på tysk fjernsyn igen og igen – vi forstod ikke en klap, men det var bare vildt fascinerende. Der er noget magisk over Star Wars, som jeg blev fuldstændig fanget af. Så at sidde der i sofaen en søndag formiddag 25 år senere og se den samme film med mine to små rebeller på skødet, var en kæmpe stor oplevelse.

Og de var overhovedet ikke for små – Star Wars er jo så simpelt og ligetil et univers, at de små poder sagtens kan være med. Det ville have være en synd at sende dem i kødet på den seneste halvsløje tegnefilmsudgave. De er jo ikke dumme, de små – og de ting de ikke forstår giver jo bare anledning til gode snakke. Fx om hvor vigtigt det er, at man tror på sig selv – som da Luke opgiver at løfte sin flyver op af vandet, fordi han ikke har troen på, at det kan lade sig gøre.

Samtidig er det vidunderligt befriende, at prinsessen er sej. Ikke noget pusse-nusse-fis og ”hvornår-kommer-helten-og-redder-mig” her. Prinsesse Leia har nosser og tør gå i kødet på Darth Vader, hun er lederen, der går foran og instruerer rebellernes piloter inden de vigtige missioner. Karla er stor fan – og far er stolt og glad.

Læs også: Konger får prinsesser